Terrarietjek

Disse ting er ALLE meget vigtige for gekkoens helbred. Den er skrevet til Leopardgekkoer, men passer også til Afrikanske fedthalegekkoer.


TERRARIE

  • Er terrariet mindst 90 cm langt?


TEKNIK

  • Er der installeret opvarmning?

    • Hvis varmemåtte: Er varmemåtten tilsluttet termostat?

    • Hvis varmepære: Er varmepæren placeret så gekkoen ikke kan nå den?

  • Er der ca. 30-34 grader varmt i den ene ende af terrariet ("den varme ende") ?

  • Er der ca. 21-25 grader i den anden ende af terrariet ("den kolde ende")?

  • Afrikanske fedthalegekkoer skal helst have varme både om dagen og om natten. Dvs at de har brug for en varmemåtte, eller en anden varmekilde uden lys, som kan give varme om natten. Det udelukker ikke at man bruger varmepære om dagen. Læs side 2 i pasningsvejledningen for afrikanske fedthalegekkoer


INDRETNING

  • Står der et skjul eller en hule i den varme ende, hvor temperaturen når de ca. 30-34 grader inde i?

  • Står der også et skjul eller hule i den kolde ende?

  • Står der desuden en særlig fugthule eller fugtskjul med fugtig kokusmuld eller evt. mos? Gerne i den kolde ende, eller midt mellem den kolde og den varme ende.

  • Er der egnet bundlag (som ikke er løst sand med kalk i)? OBS: hvis man bruger varmemåtte skal der ikke være ret meget bundlag over området som varmemåtten dækker.

  • Er mindst én side (og gerne op til 3 sider) af terrariet blændet af med f.eks sort pap eller andet, som lyset ikke kan trænge igennem?


VITAMINER

  • Har du frisk/stadig holdbar vitaminpulver med d3 vitamin .Visse vitaminer nedbrydes efter ½-1 år efter åbning) + rent kalkpulver - eller et produkt med begge ting i? .

  • Står der en lille skål med rent kalk inde i terrariet?


LYS

  • Hvis der UV lys installeret:

    • Er lampen under 1 år gammel? Er den korrekt styrke/længde?

    • Er vitaminpulveret uden (eller med lavt indhold ) vitamin d3


FODER

  • Har du friske foderdyr?